Spørgsmål og svar

Hvad siger bygningsreglementet?

§ 211 Der kan etableres en eller flere hemse, hvis de har et gulvareal på højst 4,5 m², så de ikke kan betragtes som en indskudt etage. Det er en betingelse, at en hems står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Kilde Bygningsreglementet BR18

Kan man bygge hems i sprinklerbyggeri?

Der er nogle meget bestemte regler for hemsebyggeri i lejligheder med sprinkler (brandslukningssystem). Det gælder nemlig at der skal udbygges med ekstra sprinkler under hemsen for at sikre sig at hele rummet fortsat er dækket af sprinkleren. Desuden skal der i nogle tilfælde også sættes ekstra sprinkler i loftet over hemsen afhængigt at valget af værn og placering af eksisterende sprinkler. Det vil altid kræve en individuel vurdering af en godkendt sprinklermontør. Man kan forvente at det vil koste et sted mellem 25-50.000 at få udvidet sit anlæg af autoriseret montør, hvilket gør det noget mere bekosteligt at bygge hemse i sådanne byggerier. Vi har dog tidligere bygget hemse hvor sådanne ekstraudgifter har fulgt med for den eksterne sprinklermontørs arbejde.

Der er risiko for store bøder ved overtrædelse af reglerne og opførsel af hems uden de nødvendige opgraderinger på sprinklersystemet kan i allerværste tilfælde medføre at hele byggeriet skal rømmes til sprinkleren er udbygget eller hemsen er fjernet.

Kan man få indbygget spots i sin hems?

Vi har gode erfaringer med at indbygge spots eller stikkontakter i hemsene i tæt samarbejde med autoriserede elektrikere. For at der kan indbygges spots skal der vælges hemsekonstruktionen med fast gulv og altså ikke lamelbund.

Inden vi kommer for at montere hemsen skal man have sin elektriker ud for at klargøre kabler til hemsen. Elektrikeren vil trække strøm fra fx nærliggende stikkontakt og op til den højde hemserammen skal monteres i. Desuden vil elektrikeren forberede sine specielle spotkabler så de ligger klar til os.

Når vi så monterer hemsen borer vi ud til spotsene i loftet under hemsen med den aftalte diameter til jeres spots og fører spotkablet så det er klar til elektrikeren kan afslutte sin montage.

Kan man bygge en hems, selv om man ikke har højt til loftet?

Normalt anbefaler vi, at der er mindst 100cm (voksne) eller 85cm (børn) fra overkant madras eller gulv på hemsen til loftet over hemsen for at opnå den optimale komfort.

Læg dertil at vores konstruktion for en klassisk opbygning til madras har en konstruktionshøjde på 10cm + en klassisk madrashøjde på 20cm. For konstruktion med gulv i massiv eg på hemsen er konstruktionshøjden 14cm. Afhængigt af hemsens formål og konstruktion er der altså forskellige højder at arbejde med. Pladsen under hemsen kan bruges til skrivebord, legehjørne, opbevaringsplads, sækkestole eller hvad I ellers kunne tænke jer!

Ofte kan det også være interessant at komprimere pladsen over hemsen en smule for til gengæld at få mulighed for at sætte hemsen umiddelbart over en døråbning, hvilket er en meget populær løsning!

Vi har også gode erfaringer med at åbne loftet over hemsen hvis man har et nedsænket gipsloft, hvilket ses i mange nybyggede lejligheder. I sådanne tilfælde har vi oplevet at der har været op til 70cm luft mellem betondæk og nedsænket gipsloft og hvilket giver rigtig meget ekstra plads til hemsen!

Kan mine vægge bære en hems?

Er dine vægge udført i gips, kan vi ved hjælp af vores UWB radar lokalisere de bærende dele i væggen og montere hemsen til disse. Dog er det i langt de fleste tilfælde rigeligt for os at fuldlime hemserammen til væggen og montere med vores specielle gipsskruer der tager 40kg stykket i gipsvæggen. Det er altid en individuel vurdering vores montører laver på stedet.

Er dine vægge i mursten, beton eller gasbeton er det super enkelt at montere hemsen. Her bruger vi kun vores UWB laser til at lokalisere el og vand, så vi ikke skruer skruerne ind i nogle skjulte installationer.

Skulle væggene være i gammelt smuldrene rørpuds, vil der som regel være et krydsforbandt af stærke brædder inde bagved, som vi kan få fat i. Er væggene helt umulige kan vi altid tilbyde at bygge en tynd forsatsvæg i en stærk krydsfiner beklædt med gips eller akustikpaneler!

Hvor stor, lang eller høj en hems kan I bygge?

Vi kan bygge en hems i lige den størrelse du ønsker. Vores anbefaling er at holde hemsen under 4,5 kvadratmeter, hvilket svarer til king size, da disse hemse ikke kræver byggetilladelse. Ønsker du en større hems kan vi dimensionere hemsen kraftigere end normalt. Tag gerne fat i os gennem vores kontaktformular - så finder vi den bedste løsning til jeres projekt!

Længden på din hems kan også spænde bredt. Såfremt vi må placere en af vores smukke hemsestiger i midten af hemsen, kan vi uden problemer bygge en hems, der er op til 6 meter lang. Skal hemsen være endnu længere kan vi købe noget kraftigere træ fra vores leverandør til netop dit projekt.

Højden på hemsen har heller ingen praktisk begrænsning. Vi kan altid bygge en højere hemsestige eller klatrevæg og på den måde kan vi imødekomme et ønske om en højt placeret hems. Generelt vil vi ikke anbefale at sætte hemsen helt op under loftet i høje rum. Dette skyldes den højere temperatur under loftet og hemsens æstetik og samspil med rummet.

Skal jeg vælge lamelbund eller massivt plankegulv på hemsen?

Vi anbefaler altid at vælge løsningen med lamelbund, hvis man vil bruge hemsen som seng på daglig basis. Det anbefaler vi, da en lamelbund vil give den bedste komfort og den bedste ventilation under madrassen.

Skal hemsen kun bruges ved specielle lejligheder som gæsteseng og ellers bruges til opbevaring, vil vi anbefale et massivt trægulv på hemsen.

Det giver ofte rigtig god mening at kombinere de to løsninger, så man har en lamelbund på 200cm, der passer til en standard madras og lægger trægulv på resten af hemsen. På den måde får man en løsning, hvor der er indtænkt muligheder for at opbevare bøger, bamser eller hvad man ellers kunne tænke sig at have på sin hems.

Hvordan er sikkerheden på hemsen?

Vores hemse er dimensioneret med en stærk hemseramme og en sengehest ud mod rummet. Afstanden mellem sengeramme og sengehest er 8cm, så der ikke er risiko for at børn kan komme i klemme. Desuden har vi en ekstra sengehest vi ofte leverer sammen med hemsen. Denne er mobil og forhøjer den fastgjorte sengehest med 18cm. Løsningen er idéel til børneværelset, da man efter barnet er blevet stor nok kan fjerne den mobile sengehest og har en knivskarp hems stående tilbage. På den måde opnår man både ekstra sikkerhed uden at gå på kompromis med æstetikken!

Hvilken madras passer til min hems?

Vores hemse er ofte bygget med lamelbunde i standardstørrelser som 90x200, 140x200 eller 180x200cm. På den måde er det let at købe en madras på standardmål til hemsen. Vi kan naturligvis også bygge hemsen med en lamelbund på specialmål, hvilket vil kræve en madras på specialmål. Dette kan være en spændende løsning, hvis man fx ønsker at bygge en trekantet hems, der ikke følger de rektangulære standard mål. Generelt anbefaler vi latexmadrasser, da disse giver en god støtte!

Hvor meget kan min hems bære?

Vores hemse kan minimum bære dobbelt så meget som sengepladsen er dimensioneret til. Vores hemse er altså rigtig stærke på trods af det spinkle og elegante design.

Ønskes en ekstra stærk hems kan vi benytte træ i ekstra store dimensioner.

Skal jeg vælge klatrevæg, skråtstillet eller lodret hemsestige?

Klatrevæggen med store klatregreb anbefaler vi til børneværelset, hvor hemsen er placeret over en dør. Dette gør vi, da klatrevæggen kan gemmes af vejen på væggen bag døren.

Den skråtstillede hemsestige er den stilsikre løsning, der også er nem og sikker at benytte.

Den lodrette hemsestige er at foretrække ved hemse, der skal monteres til kun 2 vægge eller skal dække et meget langt spænd. Dette skyldes, at den kan fungere som bærende element for hemsen.

Kan jeg selv montere min nye hems?

Det korte svar vil være, at det ikke kan betale sig økonomisk for “gør det selv’eren” at montere hemsen selv. Dette skyldes, at man vil skulle anskaffe sig meget teknisk udstyr for at kunne lave en tilfredsstillende og sikker montage. Når vi monterer din nye hems kan vores erfaringer give en langt hurtigere montage end man selv vil kunne opnå.

Til gengæld kan det være en god løsning selv at stå for oliering eller slutbehandling med maling eller hvad man måtte ønske!

Ønsker du en medbyg-løsning må du meget gerne sende en forespørgsel til info@hemsen.dk. Så skal vi se, hvad vi kan tilbyde af afslag i pris.

Skal hemsen olieres eller males?

Vi oplever, at mange godt kan lide, at hemsen står ubehandlet, så den får patina af dens daglige brug.

Vi kan naturligvis oliere eller male hemsen, såfremt man ønsker et jævnt og ens udtryk mange år frem.

Hvilke træsorter kan I bygge min hems i?

Normalt bygger vi vores hemse i certificeret bæredygtig europæisk egetræ, men vi kan også tilbyde hemsene i sydamerikansk hårdttræ som cumaru, jatoba, ipe eller lignende. Ønsker du at hemsen bliver bygget i lyst nordisk træ kan dette naturligvis også lade sig gøre.

Send endelig dit ønske om træsort til info@hemsen.dk, så skal vi gøre alt hvad vi kan for at imødekomme din drøm!

Kan jeg få bygget min hems på Bornholm, Skagen eller i Aarhus?

Vi har en ambition om at tilbyde hemse til de samme priser i hele Danmark! Derfor har vi arbejdet rigtig meget på at udvikle en løsning, hvor vi kan montere jeres hems på en enkelt arbejdsdag. På den måde skal der ikke beregnes overnatning, kost og logi i tilbuddet!

Vores skarpe listepriser er derfor inklusiv transport og montage i hele landet.

Kan I hjælpe med at bygge andet end hemse?

Vi har oftest for travlt med hemseopgaver til også at tage andre slags projekter ind. Dog har der været undtagelser i form at reoler, terrasser og møbler fra tid til anden. I øjeblikket er det dog kun senge vi kan tilbyde ved siden af vores hemseproduktion!

Har du yderligere spørgsmål?