Det tager 2-4 uger fra design til færdig hems

Forløb

Købsprocessen hos os består af tre faser. Først finder vi et design og sender et tilbud på dette. Herefter går vi i værkstedet og tilsidst kommer vi ud og monterer hemsen hos jer!

 

Design

Først skal vi have fundet det helt rigtige design til netop jeres hemseprojekt. Det kan være I allerede har gjort jer nogle tanker om, hvordan hemsen skal tage sig ud.

Skal det være en sovehems med lamelbund og madras, eller skal hemsen byde på nogle ekstra kvadratmeter med fx plankegulv?

Det kan også være, at I kan lide et af vores designeksempler, som vi kan tilpasse til netop jeres ønsker.

Værksted

Nu går vi i gang med at forberede materialerne til jeres hems i vores værksted.

Vi behandler det valgte træ efter jeres ønsker, skærer materialer til, laver forboringer, samler lamelbunden og bygger akustikpladen til loftet under hemsen.

Vi bygger også jeres stige eller klatrevæg inden vi kører ud til jer.

Montage

Vi kommer ud til jer med de forberedte materialer og starter den endelige tilpasning. Vi nivellerer hemsen med laser og begynder monteringen.

Vi bruger vores UWB radar til at scanne jeres vægge og lokalisere de bærende elementer i væggene. På den måde opnår vi en rigtig høj styrke i hemsen.

Monteringen kan typisk klares på en enkelt dag.